HANDELS- OG MEDLEMSBETINGELSER

OPDATERET april 2023


OPSIGELSESBETINGELSER
Medlemskabet fungerer som abonnementsordning og gælder indtil det opsiges med skriftligt varsel til info@fysiofeminin.dk. Der er INGEN BINDING på abonnementet, hvorfor opsigelse/udmeldelse håndteres øjeblikkelig virkning.  Dog har man adgang til fysiofeminin.dk for den betalte periode. Opsiges medlemskabet ikke, forlænges det automatisk for en ny månedsperiode eller årsperiode, alt efter abonnement, med automatisk kortbetaling af det månedlige/årlige medlemsgebyr. Der refunderes ikke medlemsgebyr ved opsigelse eller ophævelse uanset årsag hertil.

FYSIOFEMININ.DK udbyder onlinekurser på www.fysiofeminin.dk til virksomheder (herefter kaldt B2B abonnenter) såvel som enkeltindivider (herefter kaldt B2C medlemmer). B2C medlemmer dækker over de enkeltindivider, der køber et abonnement/medlemsskab.

Fysiofeminin.dk forbeholder sig retten til at afslå samarbejde med B2B abonnenter eller opsige B2C medlemmer uden nærmere begrundelse. Fysiofeminin.dk´s medlemsbetingelser gælder for alle B2C medlemmer, der tilmelder sig Fysiofeminin.dk´s abonnementsordning. For B2B abonnenter gælder de betingelser, der fremgår af den, af begge parter, underskrevne kontrakt.

Hos Fysiofeminin.dk tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser på hjemmesiden www.fysiofeminin.dk. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne på www.fysiofeminin.dk uden forudgående samtykke. Prisændringer i forbindelse med B2B abonnenter vil blive varslet senest 1 mdr. før effektuering.


B2B ABONNENTER
Ved indgåelse af aftale om brug af fysiofeminin.dk´s kurser på egen website, henvises til de i kontrakten indskrevne regler, retningslinjer og aftaler.


B2C MEDLEMMER
Ved køb af et abonnement tilsendes velkomst e-mail med brugernavn, som skal anvendes for at logge ind på websitets medlemsområde. Kode sendes til angivne email ved første login eller på sms til mobil nummer. Brugernavn og adgangskode er fortrolig information og må ikke deles med personer udenfor egen husstand. Adgangen til medlemsområdet må ikke sælges, overdrages eller på anden vis gives til en tredjemand, der således kan få adgang til at anvende kurser og øvrigt indhold på www.fysiofeminin.dk. Al brug af tjenesten sker i øvrigt på eget ansvar.

Fysiofeminin.dk forbeholder sig ret til løbende at ændre medlemsbetingelserne uden at underrette medlemmerne særskilt herom, såfremt det ikke har betydning for abonnement eller tidligere køb. De til enhver tid gældende medlemsbetingelser vil fremgå af websitet eller blive tilsendt medlemmet pr. e-mail og gælder forud for alle tidligere versioner af medlemsbetingelserne. Alle medlemmer opfordres til løbende at holde sig orienteret om ændringer af betingelserne.

Fysiofeminin.dk´s ydelser i form af login-oplysninger pr. e-mail, adgang til websitets medlemsområde mv. leveres som udgangspunkt inden for få minutter efter indmeldelse og vellykket korttransaktion.


Køb af Abonnement
Ved tilmelding til abonnement tilknyttes B2C medlemmers betalingskort. Alle beløb er i DKK Danske kroner. Ved et almindeligt medlemsskab (ikke webinartilbud eller øvrige kampagnetilbud) opkræves betalingen efter 14 dage, og derefter trækkes det fastsatte medlemsgebyr forud for hver abonnementsperiode på det, ved købet, anvendte betalingskort. Såfremt man har købt et specificeret tilbud, gælder at pengene hæves med det samme og derefter opkræves forud for hver måned.

Ved tilmelding B2C giver medlemmet Fysiofeminin.dk samtykke til automatisk kortbetaling ved hver ny måneds- eller årsperiode. Eventuelle omkostninger forbundet med kortbetalingen er indeholdt i det månedlige eller årlige medlemsgebyr. Medlemmet skal stille et gyldigt kredit- eller debitkort (Visa- eller MasterCard) til rådighed for Fysiofeminin.dk til løbende betaling af medlemsgebyret. Såfremt Fysiofeminin.dk ikke kan trække abonnementsgebyret automatisk på medlemmets kort eller der opstår tekniske vanskeligheder, der umuliggør opkrævning på tilknyttede betalingskort, fremsendes i stedet faktura mod gebyr pr. e-mail. Medlemmet kan ikke få sat medlemskabet i bero og dermed udskyde den automatiske fornyelse af medlemskabet.

Der er INGEN BINDING ved køb af abonnement.


OPSIGELSESBETINGELSER
Medlemskabet fungerer som abonnementsordning og gælder indtil det opsiges med skriftligt varsel til info@fysiofeminin.dk. Der er INGEN BINDING på abonnementet, hvorfor opsigelse/udmeldelse håndteres med øjeblikkelig virkning. Dog har man adgang til fysiofeminin.dk for den betalte periode. Opsiges medlemskabet ikke forlænges det automatisk for en ny månedsperiode med automatisk kortbetaling af det månedlige medlemsgebyr. Der refunderes ikke medlemsgebyr ved opsigelse eller ophævelse uanset årsag hertil.


SAMTYKKE 
Fysiofeminin.dk gør brug af forskellige teknikker og software fra tredjepart til løbende at overvåge aktiviteter på websitet, herunder al kommunikation, som løbende bliver læst og logget. Ved indmeldelse giver medlemmet samtykke til Fysiofeminin.dk´s brug af sådan teknologi.

Alt indhold på www.fysiofeminin.dk, herunder tekster, kildekoder, software, billeder, grafik, logo, videoer, sideopsætning og design er beskyttet af lovgivningen og tilhører ubetinget Fysiofeminin.dk. Ved køb af abonnementsaftale overdrager medlemmet sine profiloplysninger, kommentarer og øvrige data samt rettighederne hertil til Fysiofeminin.dk. Overdragelsen og brugen er uden tidsmæssig begrænsning.

B2C medlemmer giver endvidere samtykke til, at Fysiofeminin.dk må fremsende e-mails, herunder om markedsføring af egne eller tredjemands produkter eller ydelser. Medlemmet skal i øvrigt oplyse om, og i hele medlemsperioden råde over, en gyldig e-mailadresse, som kan bruges til kommunikation med Fysiofeminin.dk.


COPYRIGHT
B2C Medlemmer på ikke kopiere eller optage indhold, der er forbeholdt medlemmer. Overtrædelser vil blive retsforfulgt.


PERSONDATAPOLITIK
B2B abonnenter og B2C medlemmer giver samtykke til, at Fysiofeminin.dk kan opbevare og behandle vedkommendes personoplysninger, herunder identifikationsoplysninger (navn, adresse og e-mailadresser mv.), kortnummer, CVR-nummer samt andre oplysninger, der er naturligt forbundet med medlemskabet. Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.

B2B abonnenter og B2C medlemmer giver samtykke til, at Fysiofeminin.dk må behandle øvrige oplysninger om abonnenter og medlemmer, der er naturligt forbundet med medlemskabet, herunder kundenummer, brugernavn, password, IP-adresse, login, logintidspunkter (år-måned-dagtime-minut) samt øvrige interaktioner med Fysiofeminin.dk´s server, herunder kopiering af tekster og billeder, loginfrekvenser samt aktivitet på www.fysiofeminin.dk

Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.


ANSVARSFRASKRIVELSE

B2C Medlemmers brug af websitet sker på eget ansvar. Fysiofeminin.dk er ikke erstatningsansvarlig for brug af websitet eller medlemsindholdet, herunder for tab af indtægter, driftstab eller tab af data, driftsforstyrrelser eller lignende tab. Medlemsindholdet tilgås fra en browser. B2C Medlemmer skal selv sørge for adgang til en browser, som muliggøre login på websitet med det udleverede brugernavn og adgangskode. Fysiofeminin.dk er ikke ansvarlig for tekniske forhold, der på modtagersiden forhindrer medlemmet i at kunne tilgå medlemsindholdet.


REKLAMATION 
Reklamationer skal ske skriftligt med konkret angivelse af, hvilke fejl eller mangler, der gøres indsigelse over for.

Enhver tvist mellem Fysiofeminin.dk og B2B abonnenter eller B2C medlemmer skal først søges afgjort ved forhandling. Kan parterne ikke nå til enighed, skal tvisten afgøres af domstolene efter dansk ret ved retten i Lyngby som første instans.


MISLIGHOLDELSE
Manglende betaling betragtes altid som væsentlig misligholdelse.


FORCE MAJEURE
Parternes forpligtelser i henhold til aftalen udskydes ved force majeure, hvorved forstås forhold, der ligger uden for parternes kontrol og som parterne ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning.


KONTAKTOPLYSNINGER
Fysiofeminin.dk

Svalevej 25
2630 Taastrup

e-mail: info@fysiofeminin.dk

Web: www.fysiofeminin.dk

God fornøjelse med dit abonnement.

Vi håber, du får stor glæde af vores univers.

Mads

Fysiofeminin.dk

JULEBANKO

GRATIS FOR ALLE

Søndag 10. december

Fysiofeminin.dk arrangerer nu for anden gang online banko for alle. Så kom og vær med i fællesskabet den 10. dec. 2023 kl. 10 til et hyggeligt online arrangement med spændende præmier.

BankO

LØRDAG KL.10

Husk vores gratis onlinebanko på lørdag kl, 10 med flotte præmier. Alle velkommen, så tag gerne familie, venner og bekendte med foran skærmen. Det bliver hyggeligt og vi laver også lidt let bevægelse samtidig:-)

ForEdrag

HvoRfor er det godt at træne

Læge Thomas Justesen og Fysioterapeut Mads Hyldgaard holder en workshop, hvor de fortæller, hvorfor det er godt at træne og diskuterer udfordringerne ved at have skavanker eller manglende motivation