Smidig bryst
Smidig bryst med Karin.
Denne aktivitet er både for dig som er brystopereret eller dig som har haft brystkræft, men undgået operation.
Aktiviteten består af 3 serier, hvor Karin guider dig i, hvordan du skal lave øvelserne. Allerførst er der en kort introduktion, som kan være god at høre de første par gange du laver aktiviteten. Serie 1 består af ca. 10 minutters opvarming, serie 2 er inspireret af fysioflow og serie 3 består af liggende øvelser på måtte.
Til denne aktivitet er det en god idé at have en måtte klar til alle tre serier og ved serie 2 og 3 vil der være brug for en pude samt en stok/et plakatrør/en kagerulle eller lignende.
Mærk efter undervejs i træningen. Det skal føles rart efter endt træning. Det må godt stramme eller værke lidt ved øvelserne, men det må ikke blive værre undervejs eller fra gang til gang.
SE KORT VIDEO / TRAILER OM TRÆNINGEN